Kære Fuge Vemmere
Vi er nu klar med næste års tur. Det er nu ferien skal planlægges og vennerne skal gøres opmærksomme på Fuge Vems fortræffeligheder.
Hvor : Sauze d’Oulx - Italien
Hvornår : Uge 5 – 2025 (25. januar – 1. februar)
Hotel : Savoia Debili
Frist : 4. september 2024
Stedet: Ski-området ”Via Lattea” og byen Sauze d’Oulx, som er en mindre og meget hyggelig by.
Nogle af os kender området fra turen til Sestriere i 2022.
I kan læse om området her https://www.skiresort.info/ski-resort/via-lattea-sestrieresauze-doulxsan-sicarioclavieremontgenevre/
Indkvartering: Hotellet er et af de mindre, centralt placeret i byen, og lift og pist er lige ved. Se gerne her https://www.skilink.dk/skiferie/italien/sauze-doulx/hotel-savoia-debili
Vi har udelukkende dobbeltværelser. Hvis du tilmelder dig uden fast aftale om værelsesmakker, skal vi nok sørge for at matche dig med en passende roomie af samme køn på dobbeltværelse.
Lejligheder: Det er også muligt at bo i lejlighed. Saml en gruppe på 4-6 mennesker, og kontakt mig. Forvent en lille besparelse, som du selv spiser op.
After-ski: Prisen inkluder gratis drink og som oftest løgnehistorier.
Teknisk arrangør: Skilink
Transport: Der er mulighed for at tage med fælles transport med fly fra Kastrup og transfer til hotellet.
Man kan også vælge at køre selv. Vi kender endnu ikke tiderne for flyet, men det er fra lørdag til lørdag og med 6 dage på ski. Normalt er der afgang lørdag eftermiddag og hjemkomst sent lørdag aften.
Skiskole: Skiskolekonceptet vil køre på nogenlunde sædvanlig vis. Der vil være skiskole søndag, mandag og tirsdag formiddag og hele torsdagen. Undervisningen vil blive varetaget af danske, uddannede instruktører suppleret med en enkelt lokal off-piste guide. Vi inddeler hold på forhånd efter jeres ønsker og forudsætninger.
Snowboard: Vi tilbyder igen undervisning i snowboard, dog ikke på begynderniveau. Undervisningen foretages af Cameron, som har været med et par år. Cameron er uddannet snowboardinstruktør, og undervisningen vil være på engelsk. Tilbuddet kræver dog mindst 6-7 tilmeldte. Vi gør status ved tilmeldingsfristens udløb, og er der ikke nok tilmeldte, vil I få tilbudt at få depositum tilbage, eller at tage skiene på i stedet. Hvis du ønsker snowboard, så skriv på tilmeldingen, om du har ski som 2. prioritet.
Minimumserfaring: Af hensyn til hold-inddelingen er det ikke praktisk, at du ingen ski-erfaring har. Du skal kunne komme ned ad en rød pist, men det behøver ikke være pænt.
For begyndere kan vi i stedet anbefale klubbens forårstur til Hemsedal. Det er også en hyggelig tur, hvor det er lettere at finde ro til at kørt de første kilometer på ski i roligt tempo og få lært grundlæggende teknik. Mange har gennem årene startet skikarrieren på Hemsedalsturen. Her er også mulighed for at introducere mindre børn til skiløb.
Børn: Der har de senere år ikke været børn med på turen. Det er vi kede af, og vi ser gerne at der igen kommer børnehold. I praksis kræver det nok, at en gruppe Fuge Vem’mere mobiliserer en række børn.
Facebook-gruppen ” Fugevem på Facebook” kan evt. benyttes.
Tilmelding: Prisen dækker ophold med 1⁄2-pension, liftkort i 6 dage til hele området, skiskole som nævnt og en gratis øl/sodavand hver dag på afterski.
Vi har reserveret værelser til samme antal deltagere som sidste år, og vi kører først-til-mølle princip ved tilmelding. Vi forsøger selvfølgelig at få flere værelser på hotellet, subsidiært på et andet hotel i nærheden, hvis tilmeldingerne er til det.
Tilmelding:
Frist : 4. september 2024
Depositum : 2000 kr.
Indbetaling til :
ENTEN: MobilePay 846561 (Skiklubben Fuge Vem),
ELLER: Bankoverførsel: reg.nr.: 1551 konto 0005365708. (og 1 betaling per person, så vi kan holde styr på det)
Skema : Vedlagte skema udfyldes og sendes retur ved at svare på
mailen. HUSK både skema og indbetaling
Senere tilmelding er mulig, hvis vi fortsat har værelser til rådighed, og hvis det kan passes ind mht. fordeling på værelser, skiskolehold mm. I får en bekræftelse, når tilmeldingen er modtaget; ellers må rykke mig.
Restbeløb vil blive opkrævet i november.
Priserne:
Hotelophold i dobbeltværelse med 1⁄2-pension: 8100 kr
Fly og transfer: 2800 kr
Ski med flyet 500 kr
Ekstra dags liftkort (pr. dag) 250 kr
Enkeltværelsestillæg (hvis vi har plads) 1500 kr
Skriv gerne, hvis der er spørgsmål eller kommentarer.
Vh
Carsten / Fuge Vem turarrangør